Mandag aften kunne indbyggerne i Svendborg opleve lidt af et særsyn.
En 45 tons tung stålkonstruktion – en såkaldt A-ramme - skulle nemlig fragtes de godt 4 km fra SH Groups fabrik på Kuopiovej til Svendborg Havn.
Godt halvanden time tog den tunge transportopgave, og undervejs sørgede fire følgebiler for at spærre dele af byen af, og flere vejskilte blev ligeledes nedlagt, for at den 12-13 meter høj og 7,4 meter brede konstruktion kunne komme rundt i Svendborgs gader.