23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Olietanker slæbes mod Skagen efter problemer i Østersøen

Skib med knap 100.000 ton olie, som mistede manøvreevne, skal bugseres mod Skagen ifølge tysk myndighed
Annonce

Olietankeren "Eventin", der sidste uge kom i problemer nær den tyske ø Rügen og ikke kan manøvrere, skal formentlig bugseres i retning mod Skagen.

Det oplyser den tyske myndighed for vandveje og skibsfart i Østersøen - Wasserstraßen- und Schifffahrtsamt Ostsee - mandag.

Annonce

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Af meldingen fremgår det ikke, hvad der videre skal ske med skibet, som er lastet med knap 100.000 olie.

Skibet er indregistreret i Panama, men tilhører ifølge tyske myndigheder den såkaldte skyggeflåde, der omgår sanktionerne mod russisk olie ved at sejle under et andet flag.

Annonce

Skibet var undervejs fra Rusland til Egypten, da strømmen svigtede.

Alle systemer svigtede, og skibet drev omkring i Østersøen i flere timer, inden det blev sikret og i weekenden bugseret til havnen i byen Sassnitz på Rügen.

Annonce

Det er herfra, det skal sejle i retning mod Skagen.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har de vestlige lande indført sanktioner mod Ruslands olieindustri. Man har desuden forbudt levering af tjenesteydelser til russiske skibe, der transporterer olie til søs.

Annonce

Som modsvar til dette benytter Rusland tankskibe med uigennemsigtigt ejerskab eller uden en ordentlig forsikring. På den måde kan landet fortsætte den lukrative olietransport.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|