Et tankskib, der lyder navnet Mulan, har været på mystiske afveje i farvandet nordvest for Hanstholm.
Fredag aften opdagede Benny Bak, der er leder af redningsstationen i Nr. Vorupør, skibet og undrede sig.
- Det var sat til at skulle sejle fra Murmansk til Egypten, så det er mærkeligt, at det har været derinde. Og det lå også og sejlede i langsom fart frem og tilbage henover et datakabel, fortæller Benny Bak.