23948sdkhjf

Ekspert i maritim lasthåndtering solgt for 480 mio. euro

Den finske producent af kraner og lasthåndteringsudstyr til den maritime sektor går til Triton-fonde

Cargotec Corporation har indgået en aftale om at sælge sin MacGregor-forretningsenhed til en række fonde, som er forvaltet af Triton. Pris: 480 millioner euro. Det svarer til 3,6 milliarder danske kroner.

Det oplyser Cargotec i en pressemeddelelse.

MacGregor, der er en førende aktør inden for maritim lasthåndtering, opnåede i 2023 en omsætning på 733 millioner euro og et sammenligneligt driftsresultat på 33 millioner euro. Triton, der er en ledende europæisk investor i mellemmarkedet, har tidligere erfaring med investeringer i den maritime sektor.

Transaktionen er en del af Cargotecs store omstruktureringsplan, der omfatter at notere Kalmar, der producerer gaffeltrucks, som et separat selskab og forberede Hiab, der producerer lastbilkraner, på en selvstændig fremtid.  Salget skal blandt andet skabe kapital til at støtte Hiabs fremtidige vækst.

- Aftalen om at sælge MacGregor skal frigøre aktionærværdi, og det to-årige projekt er skredet frem efter planen og er nu i sin afsluttende fase, siger Cargotecs administrerende direktør Casimir Lindholm.

Transaktionen forventes at blive afsluttet senest den 1. juli 2025 og er underlagt myndighedsgodkendelser og høring af samarbejdsudvalg i relevante jurisdiktioner. 

Efter salget af MacGregor planlægger Cargotecs bestyrelse at foreslå en navneændring fra Cargotec til Hiab på selskabets generalforsamling. Samtidig har den nuværende administrerende direktør for Cargotec, Casimir Lindholm, meddelt sin hensigt om at træde tilbage efter en vellykket gennemførelse af Cargotec-koncernens transformationsprojekt.

FAKTA OM: Cargotec

  • Cargotec Oy er en finsk koncern, der fremstiller fragthåndteringsmaskiner til skibe, havne, terminaler og distribution.  
  • Cargotec blev etableret i juni 2005, da KONE Corporation blev delt i to børsnoterede virksomheder: Cargotec og det nye KONE.
  • Selskaberne Kalmar Industries AB (containerhåndteringsudstyr), HIAB (lastbilkraner) MacGregor (lasthåndtering til den maritime sektkor blev )samlet i Cargotec.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086