Topchef, Mads Steenberg, er fortid i atomkraftselskabet Copenhagen Atomics.
Han er blevet erstattet af medstifter af selskabet Thomas Jam Pedersen, der er indsat som midlertidig direktør.
- Vores veje skilles på grund af uenigheder om de strategiske planer. Mads Steenberg har udført et godt stykke arbejde for Copenhagen Atomics siden 2023, og vi er taknemmelige for hans bidrag, skriver selskabet i et nyhedsbrev.