23948sdkhjf

Ledelse til søs handler også om selvindsigt

Det stiller høje krav til skibsledelsen, når en besætning er præget af høj diversitet, hvor alder, nationalitet og kulturel baggrund blot er nogle faktorer. Derfor sender rederiet KNOT MANAGEMENT i Danmark alle seniorofficerer på deres dansk-flagede skibe på kursus i arbejdsmiljø og mental trivsel til søs, der tager afsæt i materialer fra SEA HEALTH & WELFARE.

Hvad er mulige årsager til, at søfarende kan blive udsat for mobning eller chikane på deres skib?

Det var et af de spørgsmål, som otte seniorofficerer (top 4) fra rederiet KNOT MANAGEMENT DENMARK blev bedt om at forholde sig til, da de for nylig var samlet til et rederi-defineret to-dags kursus i arbejdsmiljø og mental trivsel til søs.

Formålet med kurset var at undervise i specifikke ledelsesværktøjer, der kan hjælpe officererne med at sikre et godt arbejdsmiljø om bord. Kursuslederne var Mads Schramm og Søren Diederichsen, der er psykologer tilknyttet SEA HEALTH & WELFARE.

De søfarende tilbringer omtrent halvdelen af deres arbejdsliv til søs på vores skibe. Når vi giver vores ledere flere specifikke redskaber til deres eksisterende ”værktøjskasse” som et supplement til at varetage deres lederrolle på bedste vis, kan det også ses på fastholdelsen af vores medarbejdere. Bo Hauge, Crewing Manager hos KNOT MANAGEMENT DENMARK.

”I snart ti år har vi haft et internt kursus om ledelse til søs for vores officerer. Under COVID-19 pandemien var der globalt udfordringer med ensomhed, diversitet og andre forhold, som fik os til at fokusere endnu mere på, hvordan vi generelt forbedrer miljøet ombord og leder vores besætninger. I den forbindelse talte jeg med Søren og Mads om at lave en slags overbygning på vores eget lederkursus for officerer på de dansk-flagede skibe,” siger Bo Hauge, der er crewing manager hos KNOT MANAGEMENT DENMARK.

God ledelse gør det nemmere at fastholde medarbejderne

På kurset, der er obligatorisk, præsenteres deltagerne blandt andet for vejledningerne Leading diversity, Be a Buddy – Not a Bully, Psykisk trivsel på dagsordenen – Værktøjer til skibsledelsen og De 8 sikkerhedsled.

”De søfarende tilbringer omtrent halvdelen af deres arbejdsliv til søs på vores skibe. Når vi giver vores ledere flere specifikke redskaber til deres eksisterende ”værktøjskasse” som et supplement til at varetage deres lederrolle på bedste vis, kan det også ses på fastholdelsen af vores medarbejdere. Flere ønsker simpelthen at blive hos os, og det har naturligvis et ekstra incitament for at videreudvikle vores ledere yderligere,” siger Bo Hauge.

Vigtigt at forstå sin egen adfærd

På kurset veksles der mellem oplæg og drøftelser i grupper, hvor deltagerne byder ind med egne erfaringer som seniorofficer. Bo Hauge deltager også på kurset, og der er især én vejledning, som han gerne vil have skibsledelsen til at bruge aktivt på deres skibe.

”Leading diversity vejledningen har et tema om self-assessment, hvor lederen skal vurdere, hvilken opfattelse medarbejderne har af dig. Det kan give et vigtigt indblik i ens lederadfærd, som kan gøre en stor forskel på skibe, hvor besætningen blandt andet består af folk med forskellig alder, køn, erfaring og kulturel baggrund,” siger Bo Hauge.

En af deltagerne er maskinchef Robert Fuks. Til daglig arbejder han på et skib med 26 besætningsmedlemmer. Han er leder for ni af dem, og de kommer fra Danmark, Færøerne, Polen, Brasilien og Philippinerne.

Han sætter pris på, at rederiet investerer i at sende skibsledelsen på ledelseskurser.

”Jeg synes, kurset er rigtig godt. Det er for eksempel meget værdifuldt, at jeg som leder bliver mere bevidst om at spørge eller give feedback på en konstruktiv facon, der åbner for at andre føler at de kan sige deres mening. Der kan være nogle besætningsmedlemmer, der kommer fra en kultur, hvor man helst ikke taler om et problem, fordi man så er bange for at sige noget forkert og dermed risikere at blive fyret,” siger Robert Fuks.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078