23948sdkhjf

Havne udvides uden fakta om miljøpåvirkning: - Det er meget ærgerligt

De danske havne bliver større og større, men de mange havneudvidelsers reelle miljøpåvirkning står i det uvisse. Løsningen findes allerede, påpeger forsker

Når havnene udvides - hvilket sker i et stadigt hurtigere tempo i Danmark i disse år - kan det være et slag mod havmiljøet, der kan få levevilkår for fisk, muslinger og bunddyr til at kollapse. Endda, uden at vi vidste det på forhånd.

En række forskere peger nu i Ingeniørens niche for biodiversitet, EcoTech på, at de negative konsekvenser for dyre og planteliv bliver alt for dårligt belyst, når vi vil dumpe havnesediment eller ændre på moler i forbindelse med udvidelse af vores havne i fx Esbjerg, Aarhus, Hirtshals, Odense og Kerteminde.

Problemet er, at udvidelserne, som bl.a. gennemføres for, at havnene kan håndtere nye energiprojekter eller, transport af CO2 til lagring, baserer sig på alt for ufuldstændige miljøundersøgelser, lyder det fra Jon C. Svendsen, der er seniorforsker ved DTU Aqua, til EcoTech.

- Når man laver en undersøgelse af, hvad en havn måske kommer til at få af biologiske effekter, er det relativt simple undersøgelser. I Danmark dokumenterer man meget sjældent langtidseffekter af havneudvidelser. Man overser de biologiske effekter, der formodentligt indtræder i årene efter en havneudvidelse eller anlæggelse, for eksempel i forhold til fiskene i havet, siger han.

I den nordsjællandske kystby, Hornbæk, lyder det eksempelvis i miljøvurderingen, at anlægsarbejdet og øget skibstrafik samt støjen herfra ikke kommer til at få nogen betydning for det ellers beskyttede marsvin. Ifølge forskere er det dog ukorrekt - udvidelsen vil få en stor negativ betydning for den lokale bestand af marsvin.

I forvejen slås livet under overfladen i de danske farvande med bl.a. iltsvind og mangel på føde. På den måde bliver havneudvidelser endnu en voldsom presfaktor.

Jesper Andersen, der er forskningschef ved Norsk institut for vandforskning i Oslo, Niva, påpeger, at hvis myndighederne skaffede data på de samlede effekter, f.eks. fra klapning og råstofindvinding, ville man få "helt andre konklusioner - og effekterne ville være meget, meget større."

Han forstår samtidig ikke, hvorfor myndighederne tillader, at der ikke udarbejdes mere fyldestgørende undersøgelser:

- Det er meget ærgerligt, for vi har supergod data og de rigtige værktøjer til at kunne lave beregningerne, siger han.

I forvejen er de danske farvande ramt af mange "slag og prygl" fra bl.a. landbrug, fiskeri, miljøfremmede stoffer og klimaforandringer, så allerede nu er havmiljøet mange steder under hårdt pres:

- De danske farvande får det dårligere og dårligere. Så kan selv en lille vindmøllepark og en lille havneudvidelse trække tilstanden i en negativ retning, konstaterer Jesper Andersen.

Diskussionen kommer efter, at Planklagenævnet i juni satte en streg under manglerne ved miljøvurderingen af Aarhus Havn. Ved planlægningen af udbygningen af Aarhus Havn havde man fokus på et lille areal, men opskalerede ikke og forholdt sig ikke til klapning eller råstofindvinding.

Udvidelsen af Aarhus Havn er nu skrinlagt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125