23948sdkhjf

Forskere zoomer ind på Danmarks undersøiske infrastruktur

Dansk maritim sikkerhed i fokus for nyt forskningsprojekt

Efter sprængningerne på Nord Stream-gasrørledningerne i 2022 har danske forskere fået penge til at udvikle en strategi for bedre overvågning under vandet. 

Det skriver DR

-  Truslen mod vores infrastruktur under havet er reel, udtaler Tobias Liebetrau, forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Et hold af forskere fra flere universiteter og institutter har modtaget to millioner kroner fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center til at undersøge, hvordan Danmark bedst kan overvåge havbunden. 

Projektleder Simon Pedersen fra Aalborg Universitet forklarer:

- Danmark bliver mere afhængig af offshore-energi i fremtiden. Derfor bliver det mere og mere vigtigt at overvåge kritisk infrastruktur og energiforsyning under vandet for at sikre, at der ikke er sabotage eller spionage.

Undervandsfartøjer vil spille en stor rolle i den planlagte overvågningsstrategi. Tonny Klein fra virksomheden SubC i Esbjerg siger: 

- Det er rigtig vigtigt, at vi som virksomheder er en del af løsningen."

- Hvis man ikke har et overvågningssystem, så ved man heller ikke, hvad der foregår, og man kan derfor heller ikke reagere på en mulig trussel, siger Simon Pedersen fra Aalborg Universitet.]

Projektet samler eksisterende viden og skal udvikle overvågningsmetoder, så Danmark kan beskytte sin havbundsinfrastruktur bedre mod fremtidige sikkerhedstrusler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08