23948sdkhjf

Bæredygtigt skibsophug "vinder" syv måneder i talentfuld rugekasse

Trioen drømmer om at gøre skibsophug mere bæredygtigt. Den ide har et dommerpanel købt

Iværksætteri er ikke bare en disciplin for unge, der dropper studentereksamen til fordel for en lys ide.

Iværksættertrioen Renable, der består af Ole Andersen, Ole Udsen og Jens Klit Thomsen er efter eget udsagn 'ikke helt nye mere,' og den rutine blev der trukket godt og grundigt på, da de alle tre deltog i et pitching-event over for nogle af søfartens helt store spillere.

Konceptet kører under navnet Maritime Stars, og 10 iværksættervirksomheder skulle en juni-torsdag bevise over for et dommerpanel, at deres maritime ide er lidt bedre end alle andres.

Dommerpanelet til Martime Stars 2024

Dommerpanelet bestod af 

  • Viking Life-Saving Equipment
  • DESMI, Alfa Laval
  • MAN Energy Solutions
  • Semco Maritime
  • DanPilot
  • DFDS
  • Gatehouse
  • HOYER,

Kilde: Maritime Stars

Og den købte dommerne, da det kom til Renable, der sammen med fire andre virksomheder nu er videre i talentprogrammet

- Vi syntes, det gik godt. Nu er det ikke første gang, vi holder den præsentation, så vi er efterhånden ret skarpe på indholdet, og hvor trykket skal ligge, siger Ole Andersen fra Renable til Søfart.

Netværk er alt

Renable er stiftet i 2022 og drømmer om at skabe en platform, der muliggør at flere materialer fra et skibsophug bliver genanvendt ved hjælp af data og en digital platform.

Konkret ønsker virksomheden at sætte GPS-trackere og/eller QR-koder på de forskellige fraktioner, der kommer ud af et skibsophug. Derfra kan man følge materialets vej fra ophug helt ud til slutbrugeren.

Det syntes dommerpanelet lød spændende, og nu har Renable 'vundet' syv måneder i et acceleratorprogram, hvor forskellige virksomhedsbesøg skal åbne det maritime netværk for københavner-startuppet.

De næste måneder kommer blandt andet til at bestå af tre såkaldte camps, der foregår på et udvalg af dommer-virksomhederne blandt andet hos Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg.

Og selvom Renable ikke udvikler redningsudstyr, så skal man ikke kimse ad netværket omkring virksomheden, fortæller Ole Andersen.

- Vores platform skal spore alt, hvad der kommer ud af et ophug og alt, hvad der kan tænkes at skulle recirkuleres fra et skib. Blandt andet redningsflåder, der kunne komme fra Viking. Så det giver god mening, at vi også får kendskab til dem, siger Ole Andersen. 

- Esbjerg er en stor maritim by, så der kommer også andre til det event. Programmet handler om netværk og om at blive introduceret til relevante virksomheder og personer. Det kan blive meget værd, siger han. 

Så det er en glad trio, der nu ser ind i syv måneders power-networking.

- Vi ser et stort potentiale i de virksomheder og personer, der er med. Vi forventer os ret meget. Personerne der er med, sidder højt oppe i organisationerne. Vi har været i gang og har et par hensigtserklæringer, vi kan fortælle om og prale med, så vi tror på, at nogle virksomheder er interesserede i et samarbejde, siger han og tilføjer:

- Det er tit den første kunde, der er svær at få. I det her program kan vi måske blive introduceret for de rigtige mennesker og virksomheder, siger han.

De øvrige vindere i programmet er: Crestwing, der arbejder med bølgeenergi, Flowpoint, der arbejder med et maritimt advarselssystem til evakuering, Kanda, der arbejder med avancerede træningssimulationer samt Laser-Clean, der har udviklet en kraftfuld laser til afrensning

Maritime Stars

  • Maritime Stars er støttet af Den Danske Maritime Fond, og gennemføres i samarbejde mellem Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland. 
  • 30 virksomheder deltager som mentorer, herunder: udstyrsproducenter, værfter, rederier, havne og øvrig industri med tilknytning til det maritime erhverv. 
  • Derudover deltager de bedste maritime startups i Danmark, særligt inden for grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering.

Kilde: Maritime Stars

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094