23948sdkhjf

Færgeselskab har kradset for meget ind - pengene er brugt

Borgmesteren beklager forløbet

Faste pendlere og turister har betalt for meget, når de har indløst billet til Ærøfærgerne.

Det kom frem på et nyligt kommunalbestyrelsesmøde, hvor borgmester Peter Hansted måtte beklage, at han ikke har været opmærksom på problemet.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Sagens kerne er det såkaldte energitillæg, som blev lagt oven i billetpriserne i 2022 for blandt andet at imødegå de stigende priser på brændstof.

Men nu viser det sig, at energitillægget på knap to år har puljet et overskud sammen på 7,2 millioner kroner. Altså har tillægget været for højt.

Men overskuddet kan ikke bruges på at sænke tillægget nu. For pengene er allerede brugt, lyder det fra Peter Hansted.

- Der har været ekstra reparationer på færgerne, og det er pengene blevet brugt til. Det forholder sig sådan, at pengene ikke er øremærket. Så hvis vi skulle have taget pengene fra færgekassen, havde kommunen været nødt til at hæve billetpriserne med samme beløb. Det mente vi i økonomiudvalget ikke gav mening, forklarede han og fortalte videre, at energitillægget er sænket i 2024, og at der vil blive fulgt op på priserne efter sommer, siger han. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078