23948sdkhjf

Kongen fik tunnelsyn

Mandag indviede H.M. Kong Frederik X officielt det første tunnelelement i det, der bliver verdens længste sænketunnel på bunden af Femern Bælt

24 år efter, at han som Danmarks kronprins var med til at markere færdiggørelsen af Øresundstunnelen var H.M. Kong Frederik X i går atter kransekagefigur ved fejringen af et nyt gigantisk og grænseoverskridende tunnelprojekt. 

Indvielsen af det første færdigbyggede tunnelelement i det, der skal blive til Femern-Bælt tunnelen, som ikke bare bliver verdens længste sænketunnel, men også Danmarks hidtil største og dyreste anlægsprojekt. 

Blandt deltagerne i går også transportminister Thomas Danielsen, der sin tale udtrykte stor glæde over fremdriften for Danmarks hidtil dyreste infrastrukturprojekt. 

Et fantastisk projekt

- Med Femern Bælt-tunnelen får vi et fantastisk og grænseoverskridende infrastrukturprojekt. Det er en milepæl i danmarkshistorien, sagde Thomas Danielsen.

Med til indvielsen var også repræsentanter for bygherren Femern A/S, hovedentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) og nogle af de lærlinge, som arbejder på projektet. 

Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt, som er bygherre på tunnelen, fremhævede netop Femern-projektets betydning for dansk ingeniørkunst og enorme infrastrukturprojekter.

- I dag er et synligt bevis på, hvor langt vi er kommet. Ligesom dette projekt bygger på erfaringerne fra Storebælt og Øresund, så kommer Femern Bælt-tunnelen til at vise vej for andre store projekter i Danmark og i resten af verden, sagde Mikkel Hemmingsen.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen begyndte først i 2021 på en bar mark øst for Rødbyhavn. 

Godt tre et halvt år efter står verdens største og  avancerede produktionsanlæg til betonelementer klar til at producere de 217 meter lange og 73.500 tonstunge elementer til tunnelen. 

Lærlinge stod frem

Femern Bælt-tunnelen er i høj grad et projekt, der rækker ind i fremtiden. 

Under kongens besøg på byggepladsen fik han lejlighed til at hilse på nogle af lærlinge, der til daglig leverer et vigtigt bidrag til tunnelbyggeriet. 

Andreas Madsen, der er procesoperatørlærling i FLC, fik sammen med to af sine medlærlinge også lejlighed til at tale til kongen og de andre gæster. 

Hans budskab var, at flere unge tager springet ud i en erhvervsuddannelse. 

- Jeg håber, at vi, ved at stå her i dag, kan bidrage til at komme ud til andre unge med budskabet om, at de faglige uddannelser er spændende og meget indholdsrige, sagde Andreas Madsen. 

Der er indskrevet sociale klausuler i anlægskontrakterne, der sikrer, at der som led i projektet bliver oprettet 500 lærlingeårsværk.

Ved indvielsen blev der samtidig afsløret en mindeplade, der vil blive opsat i den færdige tunnel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.166