Frem mod 2028 vil Desmi fordoble sin omsætning, og det kommer ikke udelukkende til at ske ved organisk vækst.
Med 190 år på bagen er det naturligvis ikke første gang, den nordjyske pumpeproducent køber op, men nu vil man gå mere aktivt ud i markedet.
- Jeg tror, vi er gået fra den her mere reaktive måde, hvor vi sidder og venter på, at nogen kommer og stemmer dørklokken. Det kan enten være virksomheder, men også være nogle investment bankers, altså nogle mellemmænd, som kommer og banker på døren. Vi er gået derfra og så til, at nu er vi aktivt gået ud og søger, forklarer CEO Humphrey Lau.