23948sdkhjf

Ø-færge lander 20 årig kontrakt med kommune

Christiansøfarten har samtidig skiftet status fra "turbåd" til "fast rutefart"

Bornholms regionskommune og færgeoperatøren Christiansøfarten har fået papir på hinanden i de næste 20 år.

Det har været et ønske for begge parter at indgå et længerevarende samarbejde, og nu er det blevet til virkelighed efter længere forhandlinger.

Det oplyser Bornholms Regionskommune.

Samtidig skifter ruten status fra turbåd til skibe i fast rutefart. 

Forskellen er, at man som turbåd afregner sin betaling pr. person for leje af kajplads til kommunen, og som rutefart afregnes der efter en fast gensidig aftale. Det betyder et mere stabilt indtægtsgrundlag for den lille færgefart. 

- Vi har måttet vente et stykke tid men har haft et rigtigt fint samarbejde med kommunen. Det er dejligt, at vi i denne uge har kunnet underskrive den nye aftale, som har et langt perspektiv. Nu er vores status ændret fra turbåd til skibe i fast rutefart, og det giver os en ro og større stabilitet i forhold til vores drift, så vi er meget tilfredse, siger Simon Damkilde Christensen, der er en af de tre ejere af Christiansøfarten, har skubbet på for at få landet den nye aftale.

Også på den anden side af bordet er der tilfredshed med aftalen, der på grund af færgens nye status er langt mere overskuelig. 

- Vi er meget glade og tilfredse med indholdet i den nye aftale. Vi har fået en langt mere enkel og overskuelig aftale, der for kommunen betyder, at vi kan se frem til en sikker og stabil drift de næste 20 år, lyder det fra Kim Eilif Rasch Pedersen fra Center for Trafik, Ejendomme og Drift. 

Færgen sejler fra Gudhjem til Christiansø, og siden Bornholms Regionskommune ejer havnen i Gudhjem, skulle aftalen landes i mellem de to parter.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141