23948sdkhjf

Udbud sat i gang! Hvilket værft skal bygge banebrydende forskningsskib?

Op til fire værfter får mulighed for at byde på bygningen af 'Dana V'

Værfterne bliver nu indbudt til at byde på bygningen af Danmarks næste oceangående havforskningsskib. 

Det sker knap seks år efter, at DTU hyrede den rådgivende skibsingeniørvirksomhed Knud E. Hansen i Helsingør til at udarbejde de første koncepter til det nye skib. 

I løbet af det seneste år er konceptet blevet omdannet til et 70-meter udbudsdesign og nu i konsortium med Odense Maritime Technology (OMT).

Ejeren og operatøren af det kommende skib, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har sat gang i en  prækvalifikationsproces for at kvalificere tre-fire tilbudsgivere med henblik på efterfølgende at modtage konkrete tilbud på bygningen af 'Dana V'.

I en pressemeddelelse oplyser DTU, at der skal afholdes forhandlingsmøder med alle tilbudsgivere, der rettidigt har afleveret et indledende tilbud. 

Efter forhandlingerne kan DTU udsende et revideret udbudsmateriale med henblik på et yderligere indledende eller endeligt tilbud. 

Målet med værftsudbuddet er at indgå en kontrakt med en ekstern leverandør om at bygge skibet. 

Knud E. Hansen har udarbejdet konceptet for det kommende forskningsskib. Men herudover er Danmarks anden store skibsdesigner, OSK Design, af DTU blevet hyret som rådgiver i den kommende udbudsproces. 

Af udbudsmaterialet fremgår det blandt andet, at skibet har vokset sig større - fra 68 til 70 meter - i løbet af designprocessen. 

 

Byggepriserne har gjort nyt havforskningsskib dyrere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047