Forskere på DTU har fremstillet og testet en ny type keramiske elektrolyseceller med brændselselektroder af Ni-GDC og påvist, at i stedet for at blive slidte forbedrer elektroderne ligefrem deres ydeevne.
Professor på DTU Henrik Lund Frandsen vurderer, at den forøgede levetid på Ni-GDC-elektrolyseceller kan føre til store besparelser i materialeforbrug i kommende Power2X-anlæg og reducere prisen på grøn brint med op mod fem procent.