23948sdkhjf

Maersk Tankers rekrutterer afgående Norden-chef

Profileret tidligere chef for Nordens poolsamarbejder starter i nyt job hos Maersk Tankers

Søren Huscher er nu på vej til Maersk Tankers, efter han tidligere denne måned sagde sin stilling op som Pool-chef hos Norden. 

Det oplyser han  selv i et Linkedin-opslag. 

- Jeg er stolt over at kunne meddele, at jeg vil slutte mig til Maersk Tankers, når min orlov er forbi den 1. december 2024, skriver han.

Maersk Tankers har bekræftet jobskiftet, skriver mediet Tradewinds. Rederiet vil dog ikke kommentere, hvad Søren Huschers nye job vil bestå i. 

Selv fremhæver Søren Huscher, at det ikke er første gang, han skal sætte benene hos Mærsk. 

- Mærsk er dér, hvor min shippingkarriere startede for næsten 42 år siden, og gennem 15 år, det meste af tiden hos Maersk Tankers, forberedte jeg mig på mig de efterfølgende udfordringer, som nu bringer mig tilbage til en meget anderledes virksomhed, skriver han. 

Søren Huscher opbyggede i 2005 - efter tiden hos Mærsk - det tidligere Norient Product Pool, som senere blev til Norden Tanker Pools. Han har de seneste år båret titlen som chef for Nordens poolsamarbejder, hvor Norden altså driver andre rederiers skibe mod et honorar. Tidligere denne måned opsagde han sin stilling uden nærmere forklaring.

Nu ledes poolsamarbejdet i stedet af Anders Birk, ny head of commercial og Michael Schytt Christensen, head of operations, som begge refererer til chef for Tankers hos Norden, Søren Tolbøll Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109