23948sdkhjf

Opsigtsvækkende udmelding: Rusland vil flytte søgrænser i Østersøen

Litauen kalder foreslået plan om justering af grænser i Østersøen for en eskalering mod Nato og EU.

Ruslands forsvarsministerium foreslår en "justering" af det russiske territorialfarvand i Østersøen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et udkast til et dekret fra det russiske forsvarsministerium.

Udkastet foreslår ifølge Reuters at flytte på grænserne omkring russiske øer i den østlige del af Den Finske Bugt samt ud for den russiske eksklave Kaliningrad. Udkastet er dateret 21. maj, og hvis det bliver godkendt, vil det træde i kraft i januar 2025.

Det russiske forsvarsministerium begrunder ændringen med, at en tidligere sovjetisk opmåling af grænser fra 1985 brugte søkort fra midten af 1900-tallet og derfor ikke helt svarer til mere nutidige koordinater.

Det var ikke umiddelbart klart, nøjagtigt hvordan grænserne foreslås ændret, skriver Reuters. Det er heller ikke klart om Rusland har konsulteret andre lande omkring Østersøen.'

"Forsøg på at sprede frygt"

Finlands præsident, Alexander Stubb, oplyser til Reuters, at landet ikke er blevet kontaktet af Rusland i forhold til det maritime område i Den Finske Bugt.

- Finske myndigheder efterforsker oplysninger i russiske medier om definitionen af maritime zoner i Den Finske Bugt, lyder det fra præsidenten.

- Finland handler som altid: roligt og baseret på fakta, siger han til Reuters.

Litauens udenrigsminister kalder det russiske udkast for en eskalering mod Nato og EU.

- Endnu en russisk hybridoperation er i gang. Denne gang i et forsøg på at sprede frygt, usikkerhed og tvivl om deres intentioner i Østersøen, skiver Gabrielius Landsbergis, udenrigsminister i Litauen, på det sociale medie X.

Gabrielius Landsbergis kalder det en "åbenlys eskalation" mod Nato og EU og skriver, at det må mødes med et "passende bestemt svar".

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078