23948sdkhjf

Værfter jubler over mulighed for danskbyggede krigsskibe

Et nationalt partnerskab præsenterede tirsdag en række anbefalinger til forsvarsminister Troels Lund Poulsen til, hvordan Danmark i højere grad kan blive selvforsynende, når det gælder byggeri af krigsskibe.

En af modellerne er at omstille de eksisterende værfter, og den udfordring er man klar til at tage op på værfterne.

- I forvejen har vi et samarbejde med Forsvaret på flere områder. På værftsdelen har vi service og vedligehold af nogle skibe. Vi bygger også nye skibe, så hvis der er et flådefornyelsesprogram, så er det et af de områder, som vi kunne have interesse i, siger Carl Erik Kristensen, direktør for Seasight Group, der blandt andet omfatter Hvide Sande Shipyard, til TVMidtvest.

Hos Assens Skibsværft har man tidligere budt ind på at bygge mindre skibe, op til 40 meter, til Forsvaret, og her er ejer og direktør Erling Pedersen derfor også klar, hvis den danske skibsbygningskapacitet skal bringes i spil.

- Vi kan sagtens bygge de små krigsskibe, og som du også selv kan læse (i rapporten, red.), så er vi også godkendt til at varetage opgaven, siger han til Fyens.dk.

Vil kræve langsigtet plan

Hos et af Danmarks største værfter tager man også imod opfordringen.

- Det lyder bestemt positivt, at de danske politikere vil bygge fremtidens skibe til Forsvaret her i Danmark, og dermed støtte op om vores industri og fokusere på vores arbejdspladser i dag og i fremtiden samt inddragelse af værftsindustrien med de eksisterende erfaringer og kompetencer, vi besidder som skibsværftet på Lindø/Odense Havn, skriver direktør Thomas Andersen og COO/udviklingschef Kristian Andersen fra Fayard i en mail til Fyens.dk.

I Nordjylland på Orskov Yard har administrerende direktør Lars Fischer også ja-hatten på.

- Som bekendt har vi tilbage i tiden bygget mange skibe i Frederikshavn, både hos Ørskov Christensens Staalskibsværft og Danyard. I dag holder vi fuld beskæftigelse på de to værftsområder med vedligehold og ombygning af skibe, herunder vedligehold og ombygning af Søværnets skibe. Vi er åbne over for bygning af nye skibe til Søværnet, men det vil naturligvis kræve en langsigtet plan for at kunne planlægge og opbygge den nødvendige kapacitet, siger han til Kanal Frederikshavn.

Se nøgletal for:
Læs mere om: skibsværfter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5