23948sdkhjf

Aalborgs tidligere havnedirektør skifter til ramponerede pirater

Claus Holstein skal redde nordjydernes lokale ishockeyklub fra skandale og økonomisk undergang

Det er blevet moderne at foretage uventede karriereskift. 

Et friskt eksempel er adm. direktør i Aalborg Havn indtil maj 2022, Claus Holstein. 

Den tidligere havnedirektør blev med øjeblikkelig virkning i går udnævnt til midlertidig direktør for byens lokale helte i ishockey-klubben Aalborg Pirates. 

Det skriver TV2 Nord

Claus Holstein skal redde Aalborg Pirates - og sikre klubben stabilitet. Så direkte udtrykkes det af ishockeyklubbens bestyrelsesformand, Morten Fals.  

På det seneste har klubben været ramt af sportslig nedtur og økonomisk uføre i kølvandet på en skandalesag, hvor den tidligere direktør i april blev bortvist af bestyrelsen for anklager om besvigelser og dokumentfalsk.

- Claus kommer med tung erfaring som tidligere direktør i Port of Aalborg og bestyrelsesmedlem i virksomheder, der har et omfang, som er meget større end Aalborg Pirates, siger Morten Fals.

Han fremhæver også Claus Holsteins fortid som bestyrelsesmedlem i Aalborg Pirates, som giver den nye direktør stor indsigt i klubbens organisation og samarbejdspartnere. 

Som direktør får Claus Holstein til opgave at styrke klubben administrativt og kommercielt forud for den kommende sæson og Aalborg Pirates værtskab for kvalifikationen til Vinter-OL. Her bliver Aalborg i august 2024 dansk hjemmebane for herrelandsholdet i en pulje med Norge, Japan og Storbritannien.

Ifølge Morten Fals har bestyrelsen på få uger sikret klubbens fundament ved at rejse 4,5 millioner kroner i sponsorater og lånekapital.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095