23948sdkhjf

Havn firdobler overskuddet- formand kalder det "posititvt"

Sønderjysk havn sætter rekord

Der er god grund til tilfredshed.

Det fortæller bestyrelsesformand Erwin Andresen lidt underspillet jysk på bagkant af det netop aflagte årsregnskab får Aabenraa Havn i 2023.

Havnen har næsten firdoblet overskuddet fra 4,3 mio. kr. i 2022 til 15,3 mio. kr. i 2023. Samtidig er omsætningen steget næsten 60 pct. fra 31,4 mio. kr. til 50,1 mio. kr.

Vores særlige position og beliggenhed giver os både et særligt ansvar og et unikt udviklingspotentiale Erwin Andresen, bestyrelsesformand, Aabenraa Havn

Det fremgår af en pressemeddelelse fra havnen. 

– Aabenraa Havn befinder sig i en meget positiv udvikling. Som Sønderjyllands eneste erhvervshavn spiller Aabenraa Havn en vigtig rolle i både regional, national og international infrastruktur og forsyningssikkerhed. Det er en rolle, som kun er blevet tydeligere i de senere år, og som det historisk flotte regnskab afspejler, siger Erwin Andresen, der er bestyrelsesformand for Aabenraa Havn.

Godset driver væksten

Det er især håndteringen af gods, der skæpper godt i kassen i Aabenraa. Faktisk blev der sat rekord i 2023, hvor havnen for første rundede to millioner ton gods over kaj. Helt nøjagtigt 2,3 mio. ton eller en halv million ton mere end i 2022.

Det er især mængden af bulkgods, der er steget konkret i form af eksempelvis korn, skærver, cement og biomasse, oplyser havnen.

Vi oplever stigende efterspørgsel på såvel havnens arealer, som håndtering af forskellige godstyper over kaj. Vi har haft rigtig travlt, og der er blevet løbet stærk for at følge med den positive udvikling Henrik Thykjær, direktør, Aabenraa Havn

Samtidig oplever havnen stigende aktivitet inden for sine andre primære forretningsområder som f.eks. håndtering af projektgods som eks. vindmøllekomponenter.

– Vi oplever stigende efterspørgsel på såvel havnens arealer, som håndtering af forskellige godstyper over kaj. Vi har haft rigtig travlt, og der er blevet løbet stærk for at følge med den positive udvikling. Det er lykkedes at nå så langt pga. en solid holdindsats fra teamet på Aabenraa Havn, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær.

Stærkt fundament

Aabenraa Havn er Sønderjyllands eneste tilbageværende erhvervshavn, og både sønderjysk og nordtysk erhverv især indenfor bygge- og anlægssektoren samt landbruget er afhængig af transport via havnen og søvejen. 

Flere end 2.000 arbejdspladser er relateret til det gods, der går over kaj på Aabenraa Havn.

– Vores særlige position og beliggenhed giver os både et særligt ansvar og et unikt udviklingspotentiale. Sammen med det flotte regnskab danner det et stærkt fundament for at fortsætte den positive udvikling i tæt samarbejde med havnens kunder, slutter bestyrelsesformand Erwin Andresen.

Fakta: Aabenraa Havn

Fakta om Aabenraa Havn

  • Aabenraa Havn er en en kommunal selvstyrehavn, der er ejet af Aabenraa Kommune. Havnen drives som et selvstændigt kommercielt selskab. 
  • Aabenraa Havn har fire selvstændige indtægtskilder: Skibsafgifter, vareafgifter, salg af maskintimer og lejeindtægter.
  • Havnens økonomi er lukket, hvilket vil sige, at der ikke kan eller må trækkes penge ud af havnen. Alle indtægter går til drift, reinvestering og udvikling af anlæg og infrastruktur på havnen.
  • Der er ca. 300 arbejdspladser på selve Aabenraa Havn og flere end 2.000 sønderjyske arbejdspladser er afhængige af søtransport via Aabenraa Havn.

  • Der ligger i alt 40 virksomheder på havnens arealer

Kilde: Aabenraa Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059