Meget tyder på, Mærsks kommende partner, tyske Hapag-Lloyd, varmer op til flere opkøb for at holde konkurrenterne på afstand af rederiets femteplads på ranglisten over verdens største containerrederier.
Det skriver mediet Splash247.com.
Det tyske containerrederi løftede i går sløret for sin udviklingsplan frem mod 2030, som omfatter en aggressiv flådevækst, som topchef Rolf Habben Jansen kalder for Hapag-Lloyds 'mest ambitiøse vækststrategi til dato'.