23948sdkhjf

Vil ud af Europa: Stena Line køber aktier i marokansk færgerederi

Direktøren kalder det et "spændende område at operere i"

Stena Line drømmer om færgedrift ud over Europas grænser.

Derfor har det svenske selskab netop købt aktier i færgerederiet Africa Morocco Link (AML)- helt præcis 49 procent af aktiebeholdningen. 

Det oplyser Stena Line i en pressemeddelelse. 

Gibraltarstrædet er en strategisk placering for passagerer, der rejser mellem Europa og Afrika, samt global handel, og fragtmængderne i området forventes at vokse i de kommende år på grund af den positive industrielle vækst og internationale handel i Marokko Niclas Mårtensson, CEO i Stena Line

AML har hovedkvarter i Tanger, hvor rederiet driver en færgerute mellem Tanger Med i Marokko og Algeciras i Spanien, og til sommer vil AML også lancere en ny højhastighedsrute mellem Tangier Ville og Tarifa. 

Den første rute er åben for både fragtkunder og passagerdrift, mens den anden rute vil være rettet mod passagerdrift og tage imod gående passagerer og biler.

- Vi er altid på udkig efter nye forretningsmuligheder, der vil sikre os og gøre os konkurrencedygtige i det lange løb. Gibraltarstrædet er en strategisk placering for passagerer, der rejser mellem Europa og Afrika, samt global handel, og fragtmængderne i området forventes at vokse i de kommende år på grund af den positive industrielle vækst og internationale handel i Marokko, siger Niclas Mårtensson, CEO hos Stena Line, og fortsætter;

- Disse ruter, havnene og de omkringliggende industriområder er under udvikling og forventes at drive en sund vækst i fragtmarkedet i de kommende ti år. Det er et meget spændende område at kunne operere i, slutter han.

Handlen skal godkendes af det marokkanske konkurrenceråd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125