23948sdkhjf

Kollision i Baltimore - konsensus samler sig om maskinfejl

Containerskibet 'Dali' påsejlede tirsdag morgen Key Bridge i Baltimore. Skibet var chartret af A.P. Møller-Mærsk

Det er endnu ikke klart, hvad der præcist skete, da 'Dali' påsejlede Key Bridge i Baltimore. Men video- og trafik-data bringer os muligvis en smule nærmere en forklaring på, hvad der gik forud for ulykken. Det fortæller TradeWindsNews.

MarineTraffic-data viser 'Dali' på vej fra Baltimores Seagirt Marine Terminal omkring kl. 00.24 lokal tid 26. marts. Hastigheden steg støt, og der blev holdt en lige rute sydøst langs Patapsco-floden.

Klokken 01.25 viser MarineTraffic-data, at skibet afviser sin kurs og begynder at bremse. Videooptagelser viser, at alt lys på skibets ydre pludselig slukkede. Tre minutter senere ramte 'Dali' en af broens støttesøjler.

- Fartøjet meddelte MD Department of Transportation (MDOT), at de havde mistet kontrollen over fartøjet, og en kollision med broen var mulig, rapporterede ABC men henvisning til en uklassificeret rapport fra Cybersecurity and Infrastructure Security Agency.

Mulig maskinfejl

SkyNews beretter om maskinfejl som en anden mulig forklaring. De henviser til en vurdering fra maritim sikkerhedsekspert David McFarlane.

- Den mest sandsynlige årsag til det kan være en fejl i maskineriet eller styretøjet. Men det ved vi ikke før myndighederne har været ombord, siger han til mediet.

Som en actionfilm

Påsejlingen af broen synes helt uvirkelig for Baltimores borgmester.

- Aldrig skulle du tro, at du ville se, fysisk se, Key Bridge vælte sådan ned. Det lignede noget fra en actionfilm, sagde Brandon Scott og kaldte det "en utænkelig tragedie" til APNews.

Rystelserne og lyden fra kollisionen var ifølge til vidne med bopæl nær broen meget voldsomme. Hvilket CBS News Baltimore kunne rapportere.

- Det føltes som et jordskælv, hele huset vibrerede. Som om mit hus faldt ned, fortalte beboeren til mediet og sagde, at han aldrig i sine "vildeste drømme" troede, at han ville se noget lignende ske.

Key Bridge kollapsede, og der berettes om mindst syv køretøjer og 20 personer, der faldt i vandet, der ifølge andre medier var otte grader (47 grader Fahrenheit).

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114