Esvagt vil have ikke bare en fod – men en stor fod - indenfor på det amerikanske havvindmarked.
Frem mod 2030 har nationen planer om at opstille, hvad der svarer til over 2000 af de største havvindmøller ud for de amerikanske kyster.
USA sigter mod at nå 30 gigawatt i 2030.
- Omregnet til serviceskibe svarer det til cirka 24 SOV’er. Og foreløbig er der kun os og et andet rederi, som bygger SOV’er i USA. Bare at bygge halvdelen af dem er jo en stor opgave i sig selv, siger Peter Lytzen, adm. direktør i Esvagt.