23948sdkhjf

Hovedstaden lander fornem krydstogtpris

Efter 12 års tørke er prisen atter kommet til hovedstaden

København kan nu bryste sig af titlen som Europas førende krydstogthavn i 2024

Ved en ceremoni i Berlin onsdag blev havnen i København kåret som Europas førende krydstogthavn 2024 af World Travel Awards.

Og det er ikke første gang, København hiver prisen hjem, om end det er ved at være længe siden sidst.

Hovedstaden vandt prisen i 2008, 2010, 2011, 2012 og nu igen i 2024.

World Travel Awards

World Travel Awards blev etableret i 1993 med henblik på at anerkende, belønne og hylde ekspertise og professionalisme på tværs af alle nøglesektorer inden for rejse-, turisme- og hotelbranchen.

Prisen blev modtaget i Berlin af Luis de Carvalho, Commercial Cruise Director for Copenhagen Malmö Port (CMP), der sluttede sin takketale med at sige, at denne pris ikke kun er til krydstogtindustrien, men hele København.

Og sådan en pris kan faktisk bruges til noget, mener Klaus Bondam, direktør for Copenhagen Cruise - netværket for krydstogtbranchen under Wonderful Copenhagen.

- Det her er lige, hvad vi har brug for, når vi er rundt i verden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Ikke mindst i en tid, hvor vi arbejder målrettet på at få flere – særligt de amerikanske krydstogtrederier – til at komme tilbage til København og Østersøregionen. Denne pris er med til at fortælle, at der er så meget andet og mere at opleve; ikke mindst i vores hovedstad København, siger Klaus Bondam.

Han tilføjer, at udover byens kunst, kultur og seværdigheder, ligger København også strategisk placeret som port til Østersøen samt til Norden/Nordatlanten, så den kan bruges som springbræt til mange andre destinationer.

Nye skibe på vej

I 2023 bød København velkommen til over 750.000 gæster og næsten 300 krydstogtskibe. 

Der forventes et lignende antal i 2024 med krydstogtbookinger alle årets 12 måneder og med mere end 50 krydstogtanløb mellem oktober 2024 og april 2025, hvilket er sjældent i Nordeuropa. 

I 2024 vil 10 skibe anløbe København for første gang, herunder bl.a. Queen Anne, Mein Schiff 7, Ocean Albatross, Azamara Onward og Villa Vey Odyssey.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095