23948sdkhjf

Mærsk-konkurrent har fået en udfordrer i logistik-satsning

Den amerikanske logistikvirksomhed GXO Logistics har officielt meldt sig ind i kampen om den britiske logistikvirksomhed Wincanton.

Det oplyser GXO Logistics i en pressemeddelelse.

Dermed er der lagt op til en regulær budkrig mellem GXO Logistics og det franske rederi CMA CGM, der i januar annoncerede sin interesse i opkøbet.

CMA CGM har gennem virksomhedens logistikarm, Ceva Logistics, budt 567 mio. pund - svarende til omkring 4,9 mia. kroner.

Angiveligt ligger GXO Logistics bud væsentligt højere. Ifølge mediet Marketwatch har amerikanerne nemlig budt 965 mio. dollar, hvilket svarer til lidt over 6,6 mia. kroner.

Begge parter har med tidligere opkøb, vist at de er i stand til at købe og integrere europæiske logistikvirksomhed

GXO har tidligere købt den britiske virksomhed Clipper Logistics, der er specialiseret i detail-logistik.

CMA CGM er efterhånden også en stor spiller på det europæiske logistikmarked, og har opkøb som Ceva Logistics, Micro CLS, Colis Privé og GEFCO bag sig. Derudover har rederiet også indgået en aftale om et køb af den franske logistikvirksomhed Bolloré Logistics.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609