23948sdkhjf

Norge lægger nye bånd på populære krydstogter i Svalbard

Norge er klar med nye begrænsninger af de stadig mere populære krydstogter i Svalbard, hvilket bl.a. giver det tidligere Hurtigruten store udfordringer, skriver medie

Den norske regering vil begrænse antallet af krydstogter med særlige ekspeditionsskibe i øgruppen Svalbard, der ligger mellem det norske fastland og Nordpolen. Målet er at beskytte områdets dyreliv. 

Det skriver erhvervsmediet Travel Weekly

Svalbard er blevet et stadig mere populært mål for mellemstore ekspeditionskrydstogtskibe med plads til 50-500 passagerer, som kommer til området for at opleve hvalrosser, sæler, rensdyr og isbjørne i dyrenes naturlige habitat.

Men fra 1. januar 2025 vil Norge kun tillade skibe med højst 200 gæster i de beskyttede områder af Svalbard, såsom området nationalparker og naturreservater. 

Landet vil også begrænse antallet af havne, som skibene må anløbe, ligesom det vil stramme reglerne for, hvor tæt skibene må komme på sårbare dyr som isbjørne og hvalrosser. Fra 2025 vil skibene skulle holde sig på 300-500 meters afstand af isbjørne  - mod 200 meter nu - og på mindst 150 meters afstand af hvalrossernes opholdssteder. 

Hovedpine for HX Hurtigruten

De nye regler vil give mange rejsearrangører og krydstogtselskaber i området store udfordringer. Det forudser foreningen af rejseoperatører i Arktis, Association of Artic Expedition Cruise Operators, AECO. 

Hvis man skal holde skibene mindst 500 meter fra en isbjørn, er det nok noget nemmere at se en isbjørn i zoo Søren Rasmussen, direktør for rejsebureauet Albatros til Finans

Det gælder blandt andet det store HX Hurtigruten med otte skibe i flåden. Fra 2025 vil rederiet kun have to skibe, 'MS Fram' og 'MS Spitsbergen', som vil kunne leve op til de nye regler. 

For eksempel vil HX krydstogtskibet 'MS Maud', der sejler i Svalbard, Island og Grønland med op til 528 passagerer, ikke længere overholde det nye passagerloft. 

Karin Strand siger til Travel Weekly, at HX Hurtigruten er skuffet og frustreret over de nye stramninger, som vil give HX Hurtigruten store udfordringer, men at rederiet naturligvis vil tilpasse sine rejseplaner, hvor det er nødvendigt. 

En anden rejsearrangører af ekspeditionskrydstogter i Svalbard, danske Albatros, vil ifølge Finans derimod ikke blive direkte ramt af det nye passagerloft, idet rejseselskabets skib 'Ocean Albatros' kun har plads til 189 passagerer. 

Alligevel ærgrer stramningerne Albatros' direktør Søren Rasmussen. Han siger til Finans, at Norge de senere år har indført stadig hårdere begrænsninger i området "uden noget videnskabeligt fundament". 

- Hvis man skal holde skibene mindst 500 meter fra en isbjørn, er det nok noget nemmere at se en isbjørn i zoo. Operatørerne er utroligt professionelle og miljøbevidste, og det har vi været siden jeg selv afsatte mine første fodspor i Arktis og Antarktis for 30 år siden, siger han til Finans

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096