Engang var havnen fuld af skibe langs kajerne. De lå flere dage med rigelig tid til landgang for besætningen, og interesserede ”landkrabber” kunne passere frit ind – uden ”terrorhegn” og monstermaskiner
Af Michael B. Clausen
Sydhavnen
Det var i Aarhus, først i 1970’erne, at jeg som ung landkrabbe blev bidt af en søkrabbe og fik min gang på havnen efter skoletid og inden budpladsen. Hjemmet var på Tietgensplads, så der var kun fem minutter på cykel ned til Sydhavnen, hvor det spændende startede ved Oliemøllen.
'Sinaloa' (1956). Ikke længere på ØK’s Fjernøsten-ruter, men forvist til Vestafrika på hendes ældre dage. Normalt ville skibet ligge på Pier 2, men her har det haft en ladning shea-nødder med fra Vestafrika til Oliemøllen.
Foto: Michael B. Clausen