23948sdkhjf

Havn ansætter to nye direktører

Fra en til tre - Rønne Havn opruster på ledelsesfronten med to nye direktører  

Rønne Havn valgt at styrke det forretningsmæssige og kommercielle ansvar på havnen og har forfremmet  havnens chief business officer, Jeppe la Cour, til en nyoprettet stilling som chief commercial officer, CCO. 

Det skriver havnen i en pressemeddelelse. 

Jeppe la Cour får til opgave at styrke alle havnens fem forretningsområder - Færger, Bulk, Krydstogt, Offshore samt udlejning af arealer og bygninger.

Den nyudnævnte CCO har været en del af Rønne Havn A/S siden 2019, hvor han har været ansvarlig for udviklingen af Offshore og havvindprojekter.

- Det er vigtigt for Rønne Havn, at vi løbende fastholder og udvikler havnens position, og hele tiden sikrer at den organisatoriske og ledelsesmæssige praksis også kan understøtte den udvikling. Vi står over for endnu en massiv vækstperiode, hvor der skal være en stærk forretningsmæssig og kommerciel tilgang, fokus på sikker drift og kapacitetsstyring samt på havnens strategiske infrastrukturudviklings- og byggeprojekter, siger Lars Nordahl, CEO på Rønne Havn.

På jagt efter en ny driftschef 

I arbejdet med at styrke ledelsesniveauet på havnen vil der også blive ansat en ny COO, der har det drifts- og vedligeholdelsesmæssige ansvar for havnen. 

Opgaven omkring både drift og udvikling af havnen varetages pt af COO, Jørn Nygaard. Arbejdet med at finde den rette person til stillingen som COO er gået i gang. Indtil en ny COO er på plads vil både byggearbejdet og havnedrift fortsat være samlet hos Jørn Nygaard, oplyser havnen. 

Når en ny COO er på plads fortsætter Jørn Nygaard i en ny stilling som projektchef med ansvar for alle havnens større infrastruktur- og byggeprojekter.

Oprustningen på ledelsen skal sikre en større fremtidssikring af Rønne Havn, der i løbet af de næste knap to år skal styrke havnens position som Bornholms primære forsyningshavn og Østersøens centrum for grøn energi, skriver havnen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125