23948sdkhjf

Esvagt bygger ny SOV til Vestas havvindpark

Esvagt skal bygge en ny brændstofeffektiv SOV til at servicere Vestas på havvindparken Ecowendes Hollandse Kust West i Holland

Esvagt har sikret sig kontrakten på at servicere Vestas på Ecowendes Hollandse Kust West-havmøllepark i Holland og har indledt processen med at designe og bygge den nye SOV eller serviceoperationsfartøj. 

Det skriver Esvagt i en pressemeddelelse

Den nye SOV bliver Esvagts sjette specialbyggede SOV til Vestas, og aftalen cementerer de to virksomheders tætte partnerskab siden 2010 om udvikling og optimering af SOV-konceptet for havvind, fortæller Søren Karas, som er chief strategy and commercial Officer i Esvagt. 

- Den nye kontrakt understreger ikke blot vores fælles ambition om konstant at udfordre grænserne for effektiv drift af vindmølleparker, den bekræfter også Esvagts position som den største ejer af build-to-contract SOV'er, siger Søren Kaas. 

Forberedt til fuld elektrificering

Den nye batterihybride SOV har et nyt kompakt design med det lavest mulige brændstofforbrug og er forberedt til fuld elektrificering.

Den kommende havvindmøllepark skal efter planen sættes i drift i 2026, men de to virksomheder har indgået en 15-årig kontrakt med mulighed for forlængelse. Kontrakten er tilpasset Vestas' servicekontrakt for EcoWende for at sikre optimal ydelse af møllerne, oplyser Esvagt.

Keld Kristensen, chef for Operation Logistics Offshore, Vestas, glæder sig over samarbejdet. 

- Esvagt har gennem mange år har vist, at de kan levere høj ydeevne og tilpasse sig markedsændringer. Vi har altid haft en fælles vision om løbende at forbedre sikkerheden, kvaliteten og den bæredygtige udvikling, der er nødvendig fremover, siger Keld Kristensen. 

Den kommende Ecowendes havvindpark vil have en kapacitet på 760 megawatt (MW) eller 3 pct. af Hollands nuværende elforbrug. 

Vindmølleparken opføres godt 53 km. ud for den hollandske kyst nær IJmuiden, og opfylder flere bæredygtighedskriterier, som Hollands regering har fastsat for øget hensyn til bl.a. fugle og flagermus. 

I 2023 modtog Esvagts modtog Vestas' pris for' "Sustainability Supplier of the Year". 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11