23948sdkhjf

Se billederne: 'Gedser Rev' stævnede ud mod millionrestaurering

Et stykke danmarkshistorie blev med slæbebåd trukket ud af Helsingør Havn på en frostklar mandag morgen

På en helt frostsprød mandag morgen stævnede det historiske fyrskib 'Gedser Rev' ud.

Destinationen hedder Hvide Sande og en tur på værft, hvor fartøjet skal restaureres - muliggjort af en fondsbevilling på knap 10 millioner kroner fra "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal"

Efter et større EU-udbud har det danske værft Hvide Sande Shipyard vundet opgaven med at restaurere skibet, og en slæbebåd tog kyndig hånd om at få 'Gedser Rev' ud af Helsingør Havn denne frokostkolde 8. januar morgen.

Skibet kom planmæssigt afsted, men skibets frivillige har holdt skarpt øje med vejrudsigten. Vejret skal nemlig være helt rigtigt, før det flydende stykke danmarkshistorie bliver sat på slæb, sejlet ud af Helsingør Havn og frem til Hvide Sande.

- Fyrskibet skal bugseres hele vejen fra Helsingør op over Skagen og ned til Hvide Sande. Derfor skal vejret være helt optimalt. Det er det nu med de stille dage uden vind”, fortæller formand for det frivillige laug omkring "Gedser Rev", Jens Broch.'

Fyrskib og redningsplanke

Fyrskibet "Gedser Rev" var redningsplanke for flygtninge fra DDR, der i begyndelsen af 1960’erne sejlede ud til skibet i hjemmebyggede kajakker eller både i håb om at blive reddet i land til et liv i frihed i vesten. 

De sidste fem år har frivillige arbejdet med at restaurere fyrskibet, men det mere end 100 år gamle skib har brug for at få udskiftet dele af træværket for at sikre kulturarven.

I dag ligger fyrskibet i Historisk Havn i Helsingør ved M/S Museet for Søfart, men var i mange år et vartegn i Nyhavn, hvor skibet lå efter at det havde aftjent sin værnepligt under den kolde krig. 

Fyrskibet 'Gedser Rev' er bygget i 1895, og ejes af Nationalmuseet, men er langtidsudlånt til Helsingør Kommune.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093