23948sdkhjf

Mærsk-familien gennemfører historisk frasalg

Det er etableret i 1914 og har altid været i Mærsk-familiens varetægt. Nu har de 250 medarbejdere fået nye ejere 

Mærsk-familien sælger ud af arvesølvet og afskiber det i 1914 grundlagte skibsmægler-selskab Maersk Broker til nye ejere. 

Samtidig skifter selskabet navn til MB Shipbrokers.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som netop er offentliggjort. 

De nye ejere er en ikke nærmere defineret kreds fra virksomhedens nuværende ledelse med CEO Anders Hald i spidsen. 

Maersk Broker er kendt som værende blandt de globale ledere inden for skibsmæglerbranchen med kontorer placeret i alle større shipping-hubs og beskæftiger tæt på 250 mennesker. 

Kristian Mørch, bestyrelsesformand for Maersk Broker udtaler i pressemeddelelsen: 

- De hidtidige ejere og bestyrelsen har i nogen tid undersøgt mulighederne for en fremtidig ejerskabsstruktur til at sikre, at virksomheden er solidt funderet til fremtidens udfordringer. Det har været glædeligt at opleve ledelsens og medarbejdernes store engagement i at bevare virksomhedens arv og værdier og føre disse videre. 

Kristian Mørch fortsætter: 

- På den baggrund mener vi, at vi har fundet de rigtige ejere til at sikre virksomhedens fremtidige vækst. 

På den baggrund står det også fast, at virksomhedens hidtidige ledelse selvsagt fortsætter uændret, mens Kristian Mørch og den øvrige bestyrelse træder tilbage og en ny bestyrelse vil skulle etableres. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141