23948sdkhjf

Clipper sælger skib til ukendt, tyrkisk rederi

Det er rederiets andet salg i år

Rederiet clipper har solgt en lille bulk carrier til det hidtil ukendte, tyrkiske rederi ZZB Bulkers.

Det tyrkiske rederi er nystartet og har ingen tidligere historik med at eje skibe.

 Det skriver mediet Splash247.

Det solgte skib er allerede blevet overdraget til den tyrkiske ejer og er blevet navngivet ZBB Serenity.

Det er Clippers andet salg i år, men rederiet har også selv været på opkøb og har investeret i en ultramax fra det britiske firma Marine Capital. 

Og det er en bevidst strategi for Clipper at komme til at eje fartøjer. Det har direktør Amrit Peter Kalsi tidligere fortalt til Børsen.

Her luftede han ambitioner om, at rederiet, som engang var Danmarks andet største, igen skal vokse markant. 

- Vores kommende investeringer kommer primært til at være i skibe. Vi vil gerne have, at vi i hvert fald ejer en tredjedel af vores flåde selv. Vi har en ambition om at udvide flåden til mere end 200 skibe inden for de næste par år og dermed være tilbage som en af sværvægterne i branchen, sagde han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113