23948sdkhjf

Mærsk søsætter første store metanolskib i februar

Skibet på 16.000 teu bliver rederiets andet metanoldrevne containerskib efter feederskibet 'Laura Mærsk'

A. P. Møller Mærsk indsætter snart sit første store metanol-drevne containerskib i flåden.

Containerskibet med kapacitet på 16.000 teu bygges på værftet Hyundai Heavy Industries, og skal efter planen navngives i januar, hvorefter det 9. februar skal indsættes på AE7-ruten, oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Ruten omfatter blandt andet havneanløb i Shanghai, Tanjung Pelepas, Colombo og Hamborg og med kinesiske Ningbo som skibets første destination.

Skibet bliver Mærsks andet metanoldrevne containerskib. Det første og noget mindre feederskib 'Laura Mærsk' blev leveret i sommer og navngivet i København i september.

Det nye skib er udstyret med dual-fuel-motor, der muliggør drift på metanol samt biodiesel eller konventionelt bunkerbrændstof. Dual fuel-moteren kræves, der der udover metanolen benyttes en mindre andel pilot fuel, for at sikre god nok forbrænding. Motorteknologien muliggør dog også, at skibet vil kunne sejle på almindeligt bunkerbrændsel.

Ifølge rederiet har det sikret tilstrækkeligt med metanol til at dække skibets jomfrurejse.

Metanol har især de sidste par år vundet frem som brændsel i containerbranchen og har overhalet LNG. Ifølge klassifikationsselskabet DNV har containerrederier hidtil i år bestilt ikke færre end 152 metanolskibe og 112 skibe til LNG-drift.  

Metanol har, afhængig af produktionsmetoden, potentiale til at reducere CO2-udledningerne sammenlignet med almindelig bunkerolie.

A.P. Møller Mærsk har fortalt, at rederiet alene ønsker at benytte "grøn" metanol. Der findes ikke nogen samlende definition på grøn metanol, men Mærsk definerer det som metanol, der i sin livscyklus reducerer drivhusgasudledninger med 65 pct. eller mere sammenlignet med konventionelt brændstof.

Mærsks metanolordrebog

A.P. Møller Mærsk har 24 containerskibe i ordrebogen. 

De vil alle sammen blive udstyret med dual fual-motorer, der kan operere på metanol. 

12 af skibene får en kapacitet på 16.000 teu

6 en kapacitet på 17.000 teu

6 andre på 9.000 teur

Siden 2021 har Mærsk haft en politik om kun at bestille nye skibe, der kan operere på alternative brændsler såsom metanol

Kilde: A.P. Møller Mærsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203