23948sdkhjf

Mærsk-rival i massiv nedgang

Verdens nummer tre har fået savet det meste af overskuddet i tredje kvartal

Ikke kun A.P. Møller Mærsk må sande, at det igen er kølig hverdag på de globale containermarkeder.

Verdens tredje største containerrederi, franske CMA CGM, har i tredje kvartal noteret et bundlinjefald på 94 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. 

Overskuddet endte på 388 mio. dollars. Det er ud af en omsætning, som faldt til 11,4 mia. dollars mod 19,9 mia. dollars året før.

I regnskabet advarer logistikgiganten desuden om, at markedet kan komme til at se yderligere vigende markedsforhold, og at overkapacitet i form af flere skibe på havene kan trække priserne yderligere ned.

- Afmatningen i den globale økonomi forventes at fortsætte med at tynge vores industri i den kommende periode, men de transporterede mængder er stadig robuste, udtaler rederiets adm. direktør Rodolphe Saadé i en kommentar til regnskabet.

Advarslen om stigende overkapacitet er et ekko af meldingen fra danske Mærsk, efter det forrige uge fremviste regnskab for tredje kvartal. Her faldt indtjeningen i containersegmentet til under nulstregen, mens den samlede koncernindtjening dog endte i plus. 

På baggrund af de køligere markedsvilkår er det danske rederi undervejs med fyringer af 10.000 medarbejdere i hele organisationen.

CMA CGM's er med en kapacitet på 3,5 mio. tyvefodscontainere tredje størst på havet, lige efter Mærsks flåde, som har plads til 4,1 mio. containere. MSC, der i 2022 overtog førstepladsen fra Mærsk, har en kapacitet på 5,5 mio. stk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094