Fredericia-rederi køber to nye skibe
"Vores mest betydningsfulde skibskøb til dato", kalder bunker-specialisten Monjasa sit køb af to brugte tankskibe, heraf et Panamax
Der er gang i vokseværket i flåden hos olie- og bunkerrederiet Monjasa, der har hovedkontor i Fredericia, men som opererer over hele kloden.
Tidligere i år købte rederiet tre olietankere.
I dag afslører Monjasa i en pressemeddelelse, at man har købt endnu to skibe, 'Monjasa Leader' (68.589-dwt) og 'Monjasa Refiner' (13.051-dwt).