23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Panamakanalen skærer drastisk i antallet af skibe

Følgerne af tørke ved Panamakanalen er gået til det værre.

Ejeren af kanalen PCA, meddeler at man er blevet "tvunget" til at skære yderligere i antallet af tilladte passager, på grund af den tørreste oktober i mindst 70 år. Det skriver BBC.

Fra den 3. november vil antallet af reservationsslots gå fra de nuværende 31 - som i forvejen er lavere end normalt - til 25 pr. dag.

Det antal vil blive skåret yderligere de næste måneder til 18 slots om dagen, fra begyndelsen af februar 2024, lyder det.

Flere måneder

Kanalen har i flere måneder været udfordret af tørke. Det har udløst faldende vandstand i Gatun-søen, et reservoir, som er hovedkilden til det vand, der bruges i kanalens slusesystemer. Og som altså fortsat er faldende.

Hver gang sluserne benyttes, lukkes der vand ud, og derfor har kanalen allerede indført restriktioner. 

Panama-kanalen benyttes normalt af mellem 13.000 og 14.000 skibe om året.

Med 18 skibe per dag, vil tallet dale til knap 6.600.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172