23948sdkhjf

Jysk brændstof-pioner bygger 3000 kvadratmeter til

Hedensted-virksomhed brygger på 3.000 nye kvadratmeter og færdiggør 10.000 kvadratmeter testcenter inden længe

2944 kvadratmeter.

Det er den konkrete udvidelse, som Hedensted-virksomheden Eltronic Fuel Tech står over for.

Virksomheden tager snart første spadestik til en ny kontor- og kantinebygning, der efter planen skal stå færdig om et år.

Samtidig vil virksomhedens 10.000 kvadratmeter store test- og udviklingscenter også blive gjort færdig.

Eltronic FuelTech beskæftiger sig med udvikling af nye brændstofsystemer rettet mod skipsfarten.

- Metanol og ammoniak er utvivlsomt fremtiden, når det kommer til grøn shipping. Udvidelsen af vores kontorbygning vil styrke vores position og ruste os bedre til at imødekomme det behov, der kun ser ud til at stige i fremtiden, siger Louise Andreasen, CEO i Eltronic Fuel Tech. 

Når bygningen er færdig, vil den kunne rumme 190 ansatte, fremgår det i en pressemeddelelse. 

Om Eltronic Fuel Tech

  • Virksomheden udvikler og producerer brændstofsystemer, der giver skibsfarten mulighed for at sejle på metanol og ammoniak. 
  • Eltronic Fuel Tech leverer til rederier, værfter og motorbyggere
  • Virksomheden har over 100 ansatte
  • Virksomheden er stiftet under Eltronic Group, men blev selvstændigt selskab under koncernen i 2018.

Kilde: Eltronic Fuel Tech

Bygger ud i Korea

Samtidig med ekspansionen i Hedensted, sker der også ting og sager i virksomhedens afdeling i Korea.

Gradvist er flere aktiviteter inden for lager, produktion og test flyttet fra Hedensted til Korea for at være tættere på markedet i Østen.

- Det frigiver mere plads for udvikling og test i Hedensted samtidig med, at vi kan øge fokus på udvikling af fremtidige produkter indenfor metanol og ammoniak her, siger Louise Andreasen. 

Samarbejdet med MAN

Tidligere i år havde Eltronic Fuel Tech en finger med i spillet, da verdens første test af en ammoniak-drevet skibsmotor blev gennemført på en MAN B&W two-stroke 4T50ME-X motor.

Samarbejdet er sket med MAN Energy Solutions, DTU og det norske klassifikationsselskab DNV, og Eltronic Fuel Tech har sørget for supply og sikkerhedsudstyret til ammoniakmotoren. 

MAN Energy Solutions kompetancer ligger inden for udviklingen af ammoniakmotoren, mens Eltronic Fuel Tech er ansvarlig for de systemer, der fører brændslet sikkert fra tank til motor. 

Ammoniak kræver større sikkerhedsforanstaltninger sammenlignet med andre brændstoffer, hvilket betyder, at alt i installationen har ekstra sikkerhed omkring sig. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126