or færgeentusiaster bliver der noget at glæde sig til, når Kystpassagerskibet 'Nordstjernen' fredag lægger ruten forbi Helsingør.
Det fortæller Helsingør Dagblad.
’Nordstjernen’ forlod AS Troms Fylkes Dampskibsselskabs faste fartplan i den ikoniske Hurtigruten mellem Bergen og Kirkenes i 1994.
I de første år var skibet backup for kystrutens faste 11 skibe, og i en periode mellem 2005 og 2012 tog skibet en ekstratørn for Hurtigruten langs kysten. Men ’Nordstjernen’ begyndte også snart at lave krydstogter under Hurtigrute-navnet, noget der i dag er vokset til en betydelig del af Hurtigrutens aktiviteter.
’Nordstjernen’ var med dets togter til Svalbard, således lidt af en pioner for det moderne Hurtigruten.
- Vi glæder os utroligt meget til besøget, siger Henning Bek, fyrbøder og kommunikations-ansvarlig på Helsingørs eget veteranskib, 'S/S Bjørn' til avisen. Det er også foreningen bag 'Bjørn', der har fået aftalen med besøg af 'Nordstjernen' på plads.
'Nordstjernen' kommer forbi Helsingør på vej til værft i Polen.