Avisen Helsingør Dagblad har fået tilsendt billeder af én af Forseas færger, som netop nu er ved at blive renoveret på et værft Landskrona i i Sverige.
Af billederne fremgår det, at færgens udseende har forvandlet sig fuldstændigt, skriver avisen.
Molslinjen købte sidste år sammen med kapitalfonden EQT Infrastructure Partners de nuværende Forsea-færger, som sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
I sidste uge meddelte rederiet, at det nuværende Forsea ville skifte navn til Øresundslinjen, og nu afslører billeder, at færgen Tycho Brahe, som netop er ved at blive renoveret på værftet i Landskrona, har fået sig en markant overhaling, skriver Helsingør Dagblad.
Nu pryder Molslinjens blå farve og logo store dele af skibet, mens 'Öresundslinjen' - med det svenske 'Ö' - står med markante bogstaver hen over hele siden.
Det forventes, at Tycho Brahe returnerer til Øresund og den sædvanlige overfart på onsdag i næste uge - den 4. oktober, skriver avisen.
Sveriges-færgerne skifter navn - igen