23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Politisk flertal for at redde lukningstruet færge

Det upopulære forslag om at spare færgen Columbus væk i Frederikssund Kommunes budget for 2024 bliver nok noget af det første, der sorteres fra, når gruppeformændene for de 11 partier og lister i Frederikssund Byråd mødes med borgmester Tina Tving Stauning (S) for at forhandle om budgettet i den kommende weekend.

Det skriver Sjællandske Nyheder

Den aldrende og nedslidte færge Columbus sejler mellem Kulhuse og Sølager. Færgefarten betales af Frederikssund Kommune, hvor Kulhuse ligger. Sølager ligger i Halsnæs Kommune.

Den igangværende budgetforhandlinger har som en del af spareplanen en lukning af færgefarten. Men det har fået borgere til at gå sammen i en underskriftsindsamling, og den har tilsyneladende fået gehør i byrådet. 

I teksten til underskriftsindsamlingen, som nu er afsluttet, skrev initiativtageren:

"Bevar færgeoverfarten mellem Kulhuse og Sølager. Overfarten er vores livsnerve i det nordligste Horns Herred. Vi er helt afhængige af overfarten for at tiltrække turister, sommerhus gæster og bibeholde vores lille dagli'brugs og vores campingplads samt tiltrække køber til både helårs-og sommerhuse."

Nedslidt færge får fem år mere

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078