23948sdkhjf

Metanolfest i København - derfor blev det 'Laura'

Det er ikke mange skibe, som formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, rent faktisk har døbt i sin karriere. Men i dag skete det, og A.P. Møller-Mærsk har dermed fået anerkendelse fra allerhøjeste sted 

- Jeg navngiver dig ’Laura Mærsk’, lød det fra europakommissionens præsident Ursula von der Leyen torsdag formiddag ved Toldboden i København.

Det var inden hun lod en champagneflaske svinge ind mod det lyseblå skrog på Mærsks nye metanoldrevne containerskib, hvor den blev knust.

At det blev en 'Laura' er ingen tilfældighed. 

Navnet sender en reference tilbage i tiden: Det allerførste skib med Mærsks stjernelogo hed nemlig 'Laura'.

Skibet var drevet af en kulbaseret dampmotor og blev designet midt under den industrielle revolution. Skibet blev bygget hos John Readhed & Sons Ltd. i South Shields, England. Den første ejer gav skibet navnet 'Ellen' ved leveringen i 1876. Men da det kom ind i Mærsk-flåden i 1886, blev det omdøbt til 'Laura'. 

Det var dengang på mange måder et billede på en omvæltning i skibsfarten, hvor man gik fra sejl og over til fossile brændsler. Mærsk mener selv, at det nye Laura er et billede på sådan en omvæltning.

- Ligesom Laura repræsenteret dette skib en revolution, bare af en grøn karakter, sagde Robert Mærsk Uggla under navngivningsceremonien.

Ligesom Laura repræsenteret dette skib en revolution, bare af en grøn karakter Robert Mærsk Uggla

Begejstring

Skibet blev som nævnt døbt af ingen ringere end formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. 

Og formanden var begejstret: 

Hun fremhævede, at det nye containerskib, som nu er en del af flåden hos A.P. Møller-Mærsk, ikke bare er et stort skridt for det danske rederi og Europa. Nej, det er et stort skridt for hele verden.

- Pionerer som jer (Mærsk, red.) former fremtidens økonomi. Det her event er en ”big deal”. Ikke bare for Europa, men for hele verden, slog Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, fast i en tale på Esplanaden i København, inden hun navngav skibet.

Maskineriet

Det centrale element i skibet er naturligvis maskineriet, som både kan køre på almindelig marinediesel og metanol. 

Motoren er bygget af Hyundai i Sydkorea på licens fra dansk/tyske MAN Energy Solutions. Maskineriet kan yde 10.320 kW og bærer den fulde typebetegnelse B&W 6G50ME-C9.6-LGIM-HPSCR

Med fuld tank har skibet en kapacitet på 1.400 kubikmeter metanol fordelt på to tankanlæg. På grund af den lavere energitæthed i metanol, kræves der nogenlunde den dobbelte mængde brændstof for at sejle den samme distance end hvad man er vant til med traditionel marinediesel.   

Skibets rækkevidde er sat til 6.000 sømil på grøn metanol. Også skibets hjælpemaskineri kan køre på metanol. 

Se 'Laura' indefra: I maskinrummet på Mærsks nye prestigeskib

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484