23948sdkhjf

Britisk havarikommission udsender rapport om Karin Høj-forlis

Den britiske havarikommission indskærper reglerne om brug af udkigsposter ved sejlads i dårlig sigtbarhed

UK Marine Accident Investigation Branch (MAIB) har netop udgivet sin rapport om den fatale kollision mellem det britiske stykgodsskib 'Scot Carrier' og fragtskibet 'Karin Høj' i Østersøen i december 2021.To besætningsmedlemmer fra 'Karin Høj' mistede livet.

FAKTA: 'Scot Carriers' påsejling af Karin Høj

Ifølge rapporten reagerede ingen af de vagthavende på de to fartøjer på situationen eller greb ind i tide for at forhindre en kollision. Rapporten finder endvidere, at 'Scot Carriers' vagthavende ændrede kurs uden at vurdere, om det var sikkert at gøre det, og han var desuden optaget af at kigge på sin tablet og formentlig også påvirket af alkohol. Det fortæller gCaptain

Britisk styrmand tiltalt for manddrab efter ‘Karin Høj’ kollision

Den britiske vagthavende fra 'Scot Carrier' blev efterfølgende arresteret og erkendte sig senere skyldig i manddrab og blev idømt 1,5 års fængsel.

Indskærper anbefalinger

På baggrund af ulykken har MAIB over for de to rederier indskærpet behovet for øget uddannelse og træning samt sikre, at det nødvendige antal søfolk er ombord.

Rapporten understreger desuden vigtigheden af at placere en ekstra udkigspost på broen som en sikkerhedsforanstaltning for sejlads, og fremhæver farerne ved uopmærksomhed fra vagtopgaver. Rapporten anbefaler også, at rederierne har effektive metoder til at sikre, at der er en ekstra udkigspost om natten og i dårlig sigtbarhed.

- De internationale krav er klare, at det er afgørende for sikker navigation at udstationere en ekstra person på broen som en dedikeret udkigspost. Denne undersøgelse er dog en af mange, der viser, at vagtpasserne er alene på broen om natten, fortæller MAIB's chefinspektør for søulykker, Andrew Moll OBE til gCaptain.

Han understreger endvidere, at det er et krav ved sejlads i britiske farvande, at der skal være en ekstra udkigspost på vagt om natten og i begrænset sigtbarhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094