23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Flere danskere rejser over Kattegat, Stena Line udvider antal afgange

Svensk kronekurs påvirker selvfølgelig antallet af danskere, som rejser til Sverige, siger Stena Line-chef
Annonce

Den lave kurs på den svenske krone har ført til stor vækst i antallet af danske rejsende over Kattegat hos Stena Line denne sommer.

Sådan lyder vurderingen fra det svenske rederi i en pressemeddelelse.

I alt har Stena Line haft 41 procent flere danske rejsende til Sverige i perioden juni til august 2023 sammenlignet med sidste år.

Annonce

Derfor kommer der én yderligere daglig afgang mellem Frederikshavn og Göteborg fem af ugens dage.

- Den svenske kronekurs påvirker selvfølgelig antallet af danskere, som rejser til Sverige, da mad, logi og shopping bliver fortsat billigere for dem, siger Stena Lines kommercielle chef, Ulf Staff, i en kommentar.

Annonce

Nyhedsbureauet TT skriver, at antallet af svenske rejsende er mindsket med 18 procent i samme periode.

Én svensk krone svarer til 0,63 dansk krone onsdag eftermiddag.

Rederiets melding er langtfra det eneste eksempel på, at handlen mellem Sverige og Danmark påvirkes af valutakursen.

Annonce

For eksempel har kursen været med til at skabe travlhed hos selskaber, der sælger skiferier til Sverige.

Også i storcenteret Emporia i Malmø har der været meldt om mange danskere, mens konferencehoteller i Skåne melder om stor interesse fra danskere.

Annonce

Det fremgår af artikler fra lokalmedier i Sverige og Danmark.

På den anden side af Øresund har for eksempel Tivoli i København mærket en betydelig nedgang i antallet af gæster fra Sverige.

Det seneste år er kursen på den svenske krone faldet mere end ti procent over for den danske krone og euroen.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|