23948sdkhjf

Småøer ser øget færgetilskud som vejen til flere turister og fastboende

Bosætning og turisme på flere af landets øer er under pres, men det kan billigere færgebilletter måske ændre

Regeringens ambition om at sænke priserne på færgebilletter er godt nyt for danske småøer.

Sådan lyder det fra Sammenslutningen af Danske Småøer, der repræsenterer 27 danske øsamfund.

- Det betyder, at adgangen til vores øer bliver lettere. Høje takster får folk til at blive væk, lave takster får folk til at komme.

- Så vi tror, det her kan give flere turister og flere lyst til at bosætte sig på øerne, siger organisationens formand, Kirsten Sydendal, fra Fejø.

Regeringen vil øget tilskuddene til færgebilletter og afsætte 51 millioner kroner årligt over de næste fire år til at indføre det såkaldte "fulde landevejsprincip".

Det betyder, at det skal koste det samme at transportere sig over vand som over land.

Der ydes allerede i dag et tilskud til 33 færgeruter i 21 kommuner med henblik på at sænke taksterne.

Kan sænke tilskuddet

Tilskudsniveauet er fastsat, så kommunerne kan sænke tilskuddet i 46 uger.

Øerne bestemmer selv, om de seks uger uden tilskud skal være i eller uden for højsæsonen.

Men ved at øge tilskuddene bliver det ifølge Kirsten Sydendal muligt at sænke prisen på færgebilletter samtlige 52 uger om året.

Det vil ikke bare booste turismen, men også bosætningen på øerne, der ifølge formanden er under pres flere steder.

Det er eksempelvis pensionister, der ifølge formanden vil nyde godt af sænkede færgepriser.

- Jeg har selv et periodekort, som koster mig 6000-7000 kroner om året. Jeg er heldig, fordi jeg tager afsted mange gange om ugen, og jeg kan trække det fra på min skattebillet.

- Men der er andre, der ikke tager frem og tilbage så tit, for eksempel pensionister, der skal til tandlæge eller har et andet ærinde på fastlandet, siger hun.

Forslaget om sænkelse af færgepriser indgår i regeringens finanslovsforslag for 2024, der ventes præsenteret senere på ugen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093