23948sdkhjf

Var hurtigfærge til Samsø for billig? Borgmester afviser

For tredje gang denne sommer er hurtigfærgen mellem Samsø og Aarhus sat ud af spil, og det får flere til at undre sig over, om kvaliteten er god nok

For tredje gang inden for kort tid er hurtigfærgen mellem Samsø og Aarhus gået i stykker, og det får nu flere til at spørge, om færgen, der kostede i omegnen af 40 millioner kroner, måske var lidt for billig.

- Der er hele tiden noget galt. Der skal simpelthen været styr på det her nu. Hvis kunderne skal kunne stole på den her færge, så skal den altså til at sejle stabilt, siger Per Urban Olsen (K), kommunalbestyrelsesmedlem i Samsø Kommune, til TV2 Østjylland.

Motorproblemer lammer ny hurtigfærge i dagevis

Problemer med styretøjet

Også Samsø-borgmester Marcel Meijer (S) er utilfreds med situationen.

- Jeg synes, vi har haft for mange aflysninger i år. En ting er, at man bliver nødt til at aflyse på grund af vejret, men vi har haft en del tekniske problemer i tre omgange, og det er for meget, siger borgmesteren til TV2 Østjylland.

Siden lørdag har hurtigfærgen været aflyst, og passagererne må derfor i stedet en tur via Hou.

I juni var der problemer med styretøjet, og måneden betød hul i en central motordel, at hurtigfærgen måtte til reparation. Et lignende problem, der var ved at opstå, holder nu for tredje gang denne sommer færgen fra at sejle med passagerer.

50 procent dyrere

Ifølge Samsø Rederi er skaderne værre end først antaget, hvilket holder hurtigfærgen ude af drift i hvert fald frem til lørdag.

Per Urban Olsen mener, man har fået, hvad man har betalt for. Han referer, hvordan rederiet fik to tilbud, hvor det kinesiske lå på knap 40 millioner kroner, mens det andet ifølge Per Urban Olsen var mere end 50 procent dyrere.

- Det er jo som at købe et billigt møbel et eller andet sted. Man får jo ikke det samme produkt, hvis man betaler end mindre pris. For at være en smule kold og kynisk, har man fået, hvad man har betalt for, siger Per Urban Olsen.

Borgmester afviser

Marcel Meijer mener dog ikke, at prisen har noget at sige i forhold til de tekniske udfordringer, der er med hurtigfærgen.

- Den er billig, og det er jeg rigtig glad for, at der er nogen på Samsø, der synes, for det er den rent faktisk, men det er ikke noget bras, lyder det fra borgmesteren.

- Der sejler rigtig mange af de her færger i Asien, også med de her motorer, og det fungerer rigtig godt, så det skal også kunne fungere på Samsø, og det kommer det også til, understreger han.

Men har den ikke været for billig, når så ny en færge igen og igen…?

- Prøv at høre, jeg tror ikke, det havde hjulpet, hvis vi havde brugt dobbelt så mange penge, siger borgmesteren.

TV2 Østjylland har ikke mandag kunnet få en kommentar fra Samsø Rederi. Rederiet har tidligere oplyst, at alle berørte billetter automatisk refunderes, og så bliver der sørget for transport mellem Hou og Aarhus for de faste pendlere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188