23948sdkhjf

Trine fra Mærsk vinder årets diversitetspris

Trine Hoffmann fra A.P. Møller - Mærsk er vinder af Di­ver­si­tets­pri­sen 2023. 

Hun blev kåret ved et stort Pri­dear­ran­ge­ment i går torsdag.

Hendes initiativer på en gang er både meget konkrete og håndterbare Anne W. Trolle, Danske Rederier

Juryen lagde særlig vægt på Trine Hoffmanns ekstraordinære drive, at hun er meget ambitiøs, og at hun har været med til at løfte diversitet til et nyt niveau i sin organisation.

Det oplyser brancheorganisationen Danske Rederier, der står bag prisen.

- Når Trine i sidste ende trak det længste strå, skyldes det især, at hendes initiativer på en gang er både meget konkrete og håndterbare, hvorfor de ofte giver nye og gode resultater. Samtidig er hun vedholdende og husker alle ansatte - hvad enten de arbejder til lands eller til vands - og behandler alle med stor respekt, siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

Uddelt for anden gang

Det er anden gang, Danske Rederier uddeler Di­ver­si­tets­pri­sen. Den tildeles et rederi eller en person, som har gjort en særlig indsats for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion i ship­ping­bran­chen. I år var de nominerede Molslinjen, som på få år har femdoblet antallet af kvindelige skibsas­si­sten­ter og Hafnia for initiativet ”Maritime Culture Lab”, hvor fire skibe sejler med en besætning med 50 pct. kvinder for at skabe viden om, hvordan man bedre understøtter ambitionen om flere kvinder på skibene.

To enkeltpersoner var også nomineret: Neele Pawlowski, Clipper, for at være en af ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne til Women in Shipping Denmark-netværket og altså vinderen Trine Hoffmann, A.P. Møller - Mærsk, for hendes centrale rolle i virksomhedens kulturelle transformation med stærkt fokus på diversitet og inklusion.

Globalt udsyn belønnes med diversitetspris

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156