23948sdkhjf

Faldende fragtrater giver dyk i tjenesteeksporten

Faldende fragtrater betyder, at tjenesteeksporten står svagere end sidste år ved denne tid

Lavere fragtrater betyder, at den danske eksport fortsat har svært ved at matche sidste års flotte rekorder.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede eksport faldt med 1,4 procent i juni.

Det dækker over et beskedent fald i vareeksporten på 0,2 procent, mens tjenesteeksporten faldt med hele 3,0 procent.

Og ser man samlet på andet kvartal, dykkede tjenesteeksporten med 4,6 procent.

- Eksporten faldt i andet kvartal til det laveste niveau siden starten af 2022. En stor del af faldet i eksporten skyldes et kæmpe fald i fragtraterne, som har udhulet indtægterne fra søtransporten, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Sammenligner man eksporten i juni med august sidste år, er der tale om et fald på 13,5 procent.

Det skyldes ifølge cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv ikke kun de lavere fragtrater, men også at Danmarks handelspartnere har det svært.

- Faldet i eksporten afspejler, at væksten på vores største eksportmarkeder i Tyskland og Sverige er blevet klart svækket i løbet af 2023. Dertil viser den kinesiske økonomi klare svaghedstegn, siger han.

Trækker man søtransporten ud af regnskabet, er eksporten faktisk 11 procent højere i dag, end den var for et år siden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078