23948sdkhjf

Hafnia bestiller sine fire første metanol-tankskibe

Produkt- og tankskibsrederiet Hafnia har bestilt fire nye tankskibe med motorer af typen dual fuel, som både kan sejle på diesel og metanol. Det er dermed Hafnias første ordre på skibe, der kan sejle på grøn metanol.

Det kræver partnerskaber med befragtere for at få økonomien til at fungere Søren Steenberg Jensen, Hafnia

Skibene, der er på 49.800 ton dødvægt, skal bygges på værftet Guangzhou Shipyard International (GSI) i Kina. Købet er indgået sammen med joint venture-partneren Socatra of France (Societe D'armement et de Transports), oplyser Hafnia.

Tre af disse fire skibe, som er af typen Chemical IMOII Medium-Range (MR), vil blive leveret i 2025, mens det fjerde leveres i 2026. 

- I betragtning af den tid, det tager at bygge et skib, er det vigtigt at handle nu og tage proaktive skridt til at dekarbonisere den maritime industri, siger Søren Steenberg Jensen, head of asset management hos Hafnia, i en pressemeddelelse.

Svær økonomi

Han påpeger, at økonomien kan være svær at få til at hænge sammen med denne ny type skibe.

- Det kræver partnerskaber med befragtere for at få økonomien til at fungere. Omkostningerne ved de nye brændstofteknologier, hvis de ikke understøttes af langsigtede kontrakter, vil få de fleste ejere til at afholde sig fra at tage den økonomiske risiko ved den fremtidige brændstofs teknologi alene på ellers allerede dyre aktiver, siger han. 

Alle fire skibe er allerede udlejet via time charter til TotalEnergies shipping-enhed CSSA for en flerårig periode.

Købte fire nye LNG-tankskibe

I 2023 tog Hafnia levering af to af sine fire nye Liquified Natural Gas (LNG) dual fuel LR2 produkttankskibe, 'Hafnia Languedoc' og 'Hafnia Loire', som også er bygget af GSI. De to resterende skibe vil blive leveret frem til 2024. 

'Hafnia Languedoc' og 'Hafnia Loire' sejler begge ligeledes på en time charter-aftale med TotalEnergies.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094