Kina bruger vandkanoner mod andre landes skibe
Situationen har længe været anspændt i Det Sydkinesiske Hav. Men nu er der skruet op for striden i farvandet, hvor flere lande gør krav på territorier.
Lørdag ramte den kinesiske kystvagt flere filippinske skibe med vandkanoner, og siden blev Kinas ambassadør i Filippinerne kaldt til samtale om sagen.
Midt i det hele står en atol og et rustent krigsskib fra Anden Verdenskrig.
Skibet - "BRP Sierra Madre" - blev sænket af Filippinerne ved Second Thomas Shoal ved Spratlyøerne i 1999 for at håndhæve landets krav på området.
Det skete som en modreaktion på Kinas besættelse af et nærliggende område. Et område, som også Filippinerne gjorde krav på.
Siden har der været militært personel til stede, og de skulle have mad, vand og brændstof, da Kina i weekenden bremsede skibene.
Fotodokumentation
På Facebook har den filippinske kystvagt delt billeder, der angiveligt viser den kinesiske modpart sejle tæt forbi og affyre vand mod filippinske skibe.
- Den filippinske kystvagt (PCG) fordømmer på det kraftigste den kinesiske kystvagts (CCG) farlige manøvre og ulovlige brug af vandkanoner mod PCG-fartøjer, lyder det i opslaget.
Kina gør krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav. Det til trods for at det i 2016 blev afgjort ved Den Faste Voldgiftsret i Haag, at der ikke er juridisk grundlag for det.
Det er dog blevet ignoreret af Kina, der også gør krav på de fleste øer. Herunder Spratlyøerne, en øgruppe med over 100 små øer og rev.
Den inkluderer Second Thomas Shoal. Den ligger omkring 200 kilometer vest for den vestlige filippinske ø Palawan og mere end 1000 kilometer fra Kinas nærmeste store landområde, Hainan-øen.
Ifølge Filippinerne sker det jævnligt, at Kinas kystvagt blokerer eller følger filippinske skibe i det omstridte havområde.
Kina forklarer selv ifølge Reuters, at kystvagten lørdag tog "nødvendig kontrol" over for de filippine skibe, der "ulovligt" var sejlet ind i kinesisk farvand.
Filippinerne mindes samtidig om, at landet tidligere er blevet opfordret til at fjerne det grundstødte skib. Det kommer dog ikke til at ske, lyder det:
- Vi vil aldrig forlade Ayungin Shoal (det lokale navn, red.), sagde Jonathan Malaya fra landets nationale sikkerhedsråd mandag på et pressemøde.
Mens Filippinernes forrige præsident, Rodrigo Duterte, der var ved magten frem til 2022, foretrak Kina som allieret stormagt, har den nuværende regeringsleder, Ferdinans Marcos, vendt sig over mod USA.
Han får da også støtte i sagen fra amerikanerne. I en erklæring blev det lørdag slået fast, at USA står bag Filippinerne.
- Sådanne handlinger af Kina er uforenelige med international lov og er den seneste i en række af gentagne trusler mod status quo i Det Sydkinesiske Hav, der direkte truer regional fred og stabilitet, lyder det.
Også EU, Storbritannien, Australien og Canada har ifølge AFP kritiseret Kinas handlinger.
Det er ikke første gang, at filippinske skibe på vej mod atollen med proviant er blevet beskudt af vandkanoner. Det skete også i november 2021.
Det Sydkinesiske Hav er en stor handelsvej
* Kina gør krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav, mens andre lande gør krav på øer og forskellige zoner.
* Det gælder lande som Vietnam, Filippinerne, Taiwan, Malaysia og Brunei.
* I 2016 afgjorde Den Faste Voldgiftsret i Haag, at der ikke er juridisk grundlag for de kinesiske krav. Det har Kina dog ignoreret.
* Det Sydkinesiske Hav er interessant, fordi det er en stor handelsvej, ligesom der er mange fisk.
* Kina patruljerer flere steder og har også bygget ø i havet.
Kilde: BBC.
